Muskelforsvar ved lændesmerter


Hvad består det af

Hvad betyder det for belastningen af rygsøjlen

Hvad er konsekvensen for behandling 


af Lise Plum, 
eutonipædagog og fysiurg

      Ved lændesmerter opstår muskelspændinger med det formål at beskytte ryggens strukturer. Det kaldes muskelforsvar eller muskelværn. Det er smerterne, der starter reflexer til musklerne, der aktiveres i bestemte mønstre. Her beskrives to typer muskelforsvar, som kan optræde uafhængigt af hinanden eller sammen.
Karakteristik

Type 1 er lokal og ensidig. Den giver en skævhed.
Dens formål kan være at aflaste tryk på en nerve eller at skåne smertende muskelfibre for at arbejde ved at ændre balancen.

Type 2 involverer altid muskler på begge sider. Spændingsmønsteret er uafhængigt af årsagen til smerterne. Styrken af muskelforsvaret er påvirkelig: hvis man tror, det er noget alvorligt, forstærkes reflexerne, også hvis man i forvejen er i en stresset situation. Omvendt: hvis man har tiltro til sin ryg, kan man få forsvaret til at svinde - gode, naturlige bevægelser er den bedste kur. Spændingsmønsteret begynder i extensor spinae, psoas og hofteextensorer, men det kan brede sig til de fleste muskler i kroppen: patienten, der siger "jeg kan slet ikke røre mig for smerter".
Betydning for belastning af columna (rygsøjlen)
Type 1 giver ved skævheden af columna nogen extrabelastning. Som en skævholdt fjeder ikke kan bære så meget som en lige fjeder. Men hvis type findes alene, kan patienten gå frit omkring uden større gener, bør dog ikke løfte.
Dette muskelforsvar af type 1 skal respekteres. Hvis man søger at korrigere det, øges smerten.
Type 2 giver en betydelig extrabelastning af columna. Store muskulære kræfter er involveret. Bevægemønsteret er ændret, tryk og træk øges på columnas strukturer. 
Type 2 skal hurtigst muligt fjernes. Smerterne svinder herved, ofte helt.
Type 2 findes både ved akut og kronisk lændesmerte.
Hvis type 1 og 2 findes samtidigt, bliver det extra vigtigt hurtigt at gøre noget for at fjerne type 2.
Analyse af type 2

Dette forsvar begynder lokalt i det smertende område med spændinger i extensor spinae og psoas. Spændingerne breder sig hurtigt til hele extensor spinae.

Hofte flexions-tendensen modvirkes af øget spænding i hofteextensorerne.

Når der er overspænding i både psoas og hofteextensorer er der en kraftig bremse på hoftebevægelser. Normalt fungerer de store led i ben som et gyroskopisk ophæng for columna - ligesom et kompas er hængt op. Når dette ophæng sættes ud af funktion, flyttes der bevægelse op til lænden, som forsvaret netop søger at fixere. En konflikt, der øger belastning af columna kraftigt. Smerterne stiger.

En ond cirkel er i gang. Den kan imødegås ved at løse spændingerne, først omkring hoften så i ryg.

Observationer og undersøgelser

De bedste oplysninger får man ved at iagttage patientens egne bevægelser: Hvor stiv holdes ryggen? Nakken? Her kan ses små abnorme bevægelser, bl.a. extension; det afspejler spændingstilstanden i lænden.
Forholdene ved hoften observeres: øget spænding i hofteextensorer giver problemer med at sidde og med at klare fodtøj.

En god undersøgelse af det vigtige samspil ryg-ben:
Bed den stående patient lave en lille knæbøjning. Normalt sker den medfølgende hoftebøjning rent i hofteleddet. Ved muskelforsvaret bremses hoftebøjningen og noget af flexionen flyttes til ryggen. Man kan lægge sine hænder let på bækkenet for at føle dets bevægelse. Det giver et godt indtryk af styrken af muskelforsvaret.

Psoas undersøges med patienten i rygleje, med bøjede ben. Det ene knæ føres mod brystkassen og hænderne foldes om knæet. Så er lænden stabil. Det andet ben strækkes. Normalt når knæet underlaget. Måske føles stræk af psoas.

Se tegningerne nedenfor.

 

I extensor spinae kan der, foruden den generelle overspænding, lokalt være kraftigt øget spænding, hvor smerten er størst. De, der manipulerer, kalder det ofte låsninger, at noget har forskubbet sig eller andre udtryk, som gør patienten uselvstændig. Men det er slet ikke nødvendigt: extensor spinae fungerer som en helhed og kan løsnes som en helhed, svarende til at columna, som den fjeder den er, fungerer som en helhed, hvor alle led er involverede - lokal bevægelse kan kun foregå ved at fixere det omgivende muskulært. Ved at løsne hele extensor spinae forsvinder de lokale spændinger af sig selv, og når deres sammentrykkende virkning ophører, retter columna sig af sig selv - igen en egenskab som en fjeder. 

Som nævnt indgår der ofte mange flere muskler i type 2 forsvaret.
Et tydeligt exempel er patientens måde at dreje sig i sengen - kan desværre ikke iagttages på lejet, hvor alle spænder for ikke at falde ned. Hvis patienten i sengen skal dreje sig fra ryg til side, løftes kroppen ofte halvt op, spændt helt op i halsen, med tydelige tegn på smerte. Her er næsten alle muskler med i forsvaret. På få minutter kan man lære den rygliggende patient at bøje benene og bruge knæenes vægt samtidig med at de rækker over med armen, som hvis de skulle tænde lyset. Krop og hoved kan da følge passivt med. Et forbavset udtryk ses: det gjorde ikke ondt. En vigtig erfaring: bevægelser uden smerte er mulige,
Drejning fra side til ryg: benene strækkes ud i forlængelse af kroppen, så benenes vægt får kroppen til at følge passivt med til rygleje.

Trods dette udbredte mønster af spændinger i forsvaret kan behandlingen koncentrere sig om at lære patienten at give slip i hoftemuskler og extensor spinae, suppleret af generel afspænding. De øvrige muskler giver sig da af sig selv. 

Behandling

Hvis der ikke er kontraindikationer, er det mest almindelige for tiden at give styrketræning. Herved tvinges forsvarets muskler til at arbejde dynamisk, og det kan ofte løse forsvaret. Det gør ondt og er forbundet med en væsentlig extra belastning af columna; men mange kan klare det - det viser lidt om, hvor stærk en konstruktion, columna er. Det er ikke sjældent at se nogle, der er for hårdt skruet sammen efter sådan en behandling.

En anden vej er ved Eutoni, eller anden afspænding, at lære patienten selv at løse forsvaret. Samtidigt med at spændingerne går ned, reduceres smerterne. Naturlige, dagligdags bevægelser er derefter den bedste kur. Eutoni stiler bevidst mod funktion med mindst mulig belastning af columnas strukturer ved at undgå skævt virkende kræfter og ved at reducere sammentrykkende kræfter til et minimum: det pointeres, at anvendelse af extra muskelkraft for at "holde ryggen" øger trykket betydeligt. I stedet søges med Eutoni en fri balance af columnas fjeder over det fintindstillelige ophæng af benenes led.
Denne fremgangsmåde er derfor særligt indiceret, hvis der er svaghed i knogler eller led eller tryk på nerve. 

Eutoni udnytter neurofysiologiske mekanismer og biomekanisk viden til, med patienten - eller hellere: eleven - som medarbejder, at finde frem til bevidst at samarbejde med de bærende strukturer. Mange beskriver herved spontant en oplevelse af lethed.
Det er altså undervisning, for at patienterne lærer at klare sig selv. Det er ikke så svært at lære, fordi smerterne går tydeligt ned, når spændingerne løsnes.

 

Et eksempel på, hvordan man med Eutoni kan få mere ud af en kendt øvelse

Det er praktisk i forvejen at have vist nogle lændehvirvler, pointeret deres størrelse og vist det, der bærer vægt: hvirvellegemer og bruskskiver.
Lig på ryggen med fødderne på gulvet. Bøj begge knæ mod brystkassen, en hånd i hver knæhase. Hvis ikke behageligt, tag kun det ene knæ op, den anden fod bliver på gulvet. Ikke trække med hænderne.   Så snart man bruger kræfter, går beredskabet op i alle muskler, også dem man prøver at afspænde: en konflikt for de muskler. Desuden: når der er ro i kroppen, opfatter man bedre de fine enkeltheder.

 

Føl, hvordan vægten virker på ben og arme, og krop, hvor lænd nu er mod underlaget.
  Det er meget vigtigt at lære at opfatte, hvordan vægten, tyngdekraften, virker på kroppen. Det er vigtigt for at kunne nedsætte sin spænding, men også i funktion bevidst brugt i balance.

 

Føl huden mod underlaget.   Hudens følesanser for berøring og tryk indgår i stærke reflexer, der nedsætter muskelspænding. Disse sanser har baner til bevidstheden, og når bevidstheden er med, forstærkes virkningen af reflexerne.
Endnu en vigtig neurologisk faktor for bevidst afspænding og opmærksomhed på hudsansen. Der er
ingen vej direkte fra hjernen til musklerne, at de skal nedsætte spændingen.

 

Alt, hvad der hører sammen ved hjælp af rygsøjlen ligger nu vandret langs gulvet, mens lårene har en helt anden retning. Hvor de to retninger mødes, er hofteleddet.

 

  Begyndelsen af opfattelsen af rygsøjlens helhed og hofteleddets placering.
Lændesvajet er rettet ud, hvorved der kommer et let stræk af musklerne her.   Vi kan tillade os at ændre rygsøjlens form, fordi den er ubelastet.

 

Læg mærke til at nakken ikke klemmes sammen. Samtidig føl strækket på bagside af hofteleddet.

 

  Extensor spinae fungerer som en helhed.
Føl støtten på bækkenet, og på de bageste udløbere af lændehvirvlerne, hvor der nu med udrettet svaj er lidt bedre plads mellem det bageste af hvirvlerne bl.a. til nerverne. Brug støtten til at gå på opdagelse, hvad man kan opfatte af ens egen 5. lændehvirvel, hvirvellegemet inde midt i kroppen.

 

  Følenerver med forbindelse til bevidstheden (andre end smerteførende) findes i hud, led, bindevæv, periost (= knoglehud). Man kan derfor rette sin opmærksomhed imod dem og øve sig i at opfatte dem. Det må øves - første gang man hører musik, opfatter man jo heller ikke alle enkeltheder.
Stillingen holdes kun så længe, det føles rart at slappe af i den.

Man kan gå videre på opdagelse, mens man har benene oppe på en skammel.

 

   

At opfatte, hvor den bærende del af rygsøjlen må være, i hele sin længde og retning, kan øves i ovennævnte stilling og i andre hvilestillinger, siden oppe, hvor det er vanskeligere, fordi der foregår så meget andet samtidigt. Derefter i dagligdagen når som helst man har et ledigt øjeblik.