Ondt i ryggen

Noget om rygsøjlens betydning

til dem, der har ondt
og for terapeuter og læger

af Lise Plum,
eutonipædagog og fysiurg

De fleste rygpatienter har så forkerte forestillinger om deres rygsøjle, at det er med til at gøre dem til patienter. I det følgende tages det forsømte emne op, og jeg håber, det kan være til inspiration også for terapeuter og læger.

Læger er uddannet til at tale om ”defekter” og stille diagnoser, og det bliver ofte ikke klart nok pointeret, at mange af disse defekter kan man have uden at have ondt. Når lægen taler om ”defekter” må patienten få det indtryk, at rygsøjlen er svækket og må beskyttes. Derfor øges det muskelforsvar, som smertereflexer har sat i gang og som forstærkes ved ængstelse. Muskelforsvaret laver kaos i det fine samspil mellem ben og ryg (uddybes senere). Belastning, smerter og ængstelse øges.

I stedet for at tale om defekter er der mange gode egenskaber ved rygsøjlen, som kan være med til at

give tillid til rygsøjlen,

viden som vil hjælpe én til at samarbejde med rygsøjlen for at opnå bedst mulig funktion med mindst mulig belastning.

Rigtig meget kunne nævnes. Her et lille udvalg:

1. Rygsøjlen, knoglestrukturen er levende væv

2. Lidt om styrken:

Rygsøjlens opbygning har træk til fælles med de "sandwich"konstruktioner, ingeniører arbejder med for at opnå størst mulig styrke samtidig med lethed.

De indbyggede krumninger er med til at gøre rygsøjlen stærkere end en lige søjle. Der er overtryk i bruskskiverne. Det giver en fjedren i rygsøjlens længderetning. Og da trykket stiger i bruskskiverne, når rygsøjlen bøjes i en eller anden retning, vil den af sig selv søge tilbage til sin egen facon med en stabilitet, en selvopretningskraft, kaldt ”resillience”, af en betydningsfuld størrelse, som belyses nedenfor.

De talrige ledbånd, der omgiver hvirvlerne, bidrager til fjederfunktionen. De, som har prøvet at skære i råt kød med sener og led, ved, hvor man skal file for at komme igennem.

Fjederkonstruktioner er noget af det stærkeste, man har, i følge arkitekters erfaring. Hvis man fx lavede et færgeleje af det bedste massive
materiale ville det splintres, men byggede man udfra en fjederkonstruktion , ville det kunne holde.

Rygsøjlen har så bred en margin for, hvad den kan tåle, at den kan fungere uden smerter, trods mange af de defekter, der kan findes.

3. De bærende strukturers placering i kroppen:

Kroppens vægt bæres af hvirvellegemer og bruskskiver, som ligger

i centrum af kroppen i lændeniveau.

Alle rygpatienter her i min praxis er bleven spurgt: "Hvor dybt forestiller du dig, ligger det, som bærer dig, hvirvellegemer og bruskskiver, i kroppen i lændeniveau i forhold til huden på ryggen og på maven?”
Med hænderne rører de samtidig huden de pågældende steder.

98% af de adspurgte tror at det er tæt ved ryggens hud, netop der, hvor musklerne trækker, ofte krampagtigt, i forskellige retninger. En meget utryg, ustabil fornemmelse, som øger deres spændinger, muskelforsvaret.

4. Nogle vigtige fjederegenskaber, som rygsøjlen også har:

Den bevæger sig som en helhed: alle led er involverede, hvert led bevæger sig kun få grader. Leddene hjælper hinanden.

Når rygsøjlen belastes lige igennem sin længderetning, er den meget stærk, men hvis den belastes ude af sin egen facon, viger den, må holdes af muskler for ikke at bøje mere.

I lodret stilling er rygsøjlen stærk nok til at bære kroppen uden hjælp af muskler: Studier viser 0 muskelaktivitet omkring den. Så snart man bevæger sig, går musklerne i gang. Dvs. musklerne er til handling, respekterende, og i samarbejde med rygsøjlens egen stabilitet.

Benenes led fungerer som et gyroskopisk ophæng til rygsøjlens fjeder, ligesom ophænget til et skibskompas, tilladende rygsøjlens fri balance. Muskelforsvaret forhindrer dette fine samspil mellem ben og ryg ved at bremse den frie bevægelighed i hofteled og ofte videre ned. Herved flyttes bevægelse, der skulle opfanges i benene, til lænden, som muskelforsvaret samtidig søger at fixere. Det vil sige, at her sker bevægelse under samtidig kompression. Det er store kræfter, det drejer sig om, en betydelig extra belastning. Derfor er det så vigtigt hurtigst muligt at sætte ind mod muskelforsvaret.

Hvordan kan vi sætte ind mod muskelforsvaret?

Nogle gør det ved træning, hvor de tvinger de spændte muskler til dynamisk arbejde. Det giver en vis ekstra belastning, men at det tåles af mange, viser igen, hvor stærk rygsøjlen er.

Med Eutoni lærer patienten, eller hellere eleven, selv at løse forsvaret uden at øge tryk og skæve belastninger af led. For at samarbejde med rygsøjlen øves at blive bevidst om rygsøjlens placering i kroppen og dens længderetning med fortsættelse ud af hovedet og ud fra bækkenet. Først øvet i hvile og derefter at tage det med sig i funktion. Med øvelse bliver det til en hurtig programmering inden selve handlingen. Det passer fint med nervesystemets måde at fungere på. Det er helt anderledes end bevidst med muskler at søge at holde rygsøjlens sammenhæng, hvilket aldrig bliver så fintmærkende og økonomisk, og ikke kan undgå at øge trykket på de bærende strukturer. Finindstillingen bliver særlig vigtigt for de få procent af rygpatienterne, der har en svaghed, som fx akut discus prolaps, tryk på nerver, metastaser eller osteoporose.

Mange patienter har været ude for behandlere, som har brugt udtryk, der gør én utryk, som fx at hvirvler var ustabile, låste, havde forskubbet sig, skulle sættes på plads. Disse udtryk er uheldige, fordi de giver patienten en følelse af afhængighed af andres indgriben og øger ængstelse. Om udtrykkene beskriver noget reelt, er svært at afgøre, da vi jo ikke kan se derind. Min erfaring er, at de problemer, der blev hentydet til, går i ro af sig selv, når muskelforsvaret bliver løst - sikkert igen en fjederfunktion.

Baggrund for denne artikel

Denne artikel er baseret på 55 års erfaringer med Eutoni og samarbejdet med rygpatienter, hvilket er særligt afgørende, fordi de ofte umiddelbart på smerteniveauet kan registrere, hvad der virker rigtigt. Med til erfaringerne hører, at man aldrig bliver udlært, der dukker stadig overraskelser op.

Vigtige har desuden været studier af hel rygsøjle på Instituttet for Funktionel Anatomi på Panuminstituttet. De har på mange måder bekræftet de kliniske iagttagelser.

En stålfjeder, der i længde og stabilitet svarer ret godt til en menneskelig rygsøjle, fremstillet til det pædagogiske formål, at anskueliggøre rygsøjlens egenskaber som fjeder, har også givet værdifulde informationer.

Det kan tilføjes, at Tom Bendix i sin statusartikel om Ondt i ryggen, (Ugeskrift for læger 2001, 4994-8), konkluderer, at de bedste behandlingsresultater har de, der satser på "fear avoidance". Denne artikel bekræfter og uddyber dette.