Ondt
i ryggen
|
Noget om rygsøjlens betydning
|
til dem, der har ondt
og for terapeuter og læger
|
af Lise Plum,
eutonipædagog og fysiurg
|
|
De
fleste rygpatienter har så forkerte forestillinger om deres rygsøjle,
at det er med til at gøre dem til patienter. I det følgende tages det
forsømte emne op, og jeg håber, det kan være til inspiration også
for terapeuter og læger.
Læger er uddannet til at tale om ”defekter” og stille diagnoser, og
det bliver ofte ikke klart nok pointeret, at mange af disse defekter kan
man have uden at have ondt. Når lægen taler om ”defekter” må
patienten få det indtryk, at rygsøjlen er svækket og må beskyttes.
Derfor øges det muskelforsvar, som smertereflexer har sat i gang og som
forstærkes ved ængstelse. Muskelforsvaret laver kaos i det fine
samspil mellem ben og ryg (uddybes senere). Belastning, smerter og ængstelse
øges.
I stedet for at tale om defekter er der mange gode egenskaber ved rygsøjlen,
som kan være med til at |
give tillid til rygsøjlen,
|
viden som vil hjælpe én til at samarbejde med rygsøjlen for at opnå
bedst mulig funktion med mindst mulig belastning.
|
Rigtig meget kunne nævnes. Her et lille udvalg: |
|
1. Rygsøjlen, knoglestrukturen er levende væv |
|
2. Lidt om styrken:
|
Rygsøjlens
opbygning har træk til fælles med de "sandwich"konstruktioner,
ingeniører arbejder med for at opnå størst mulig styrke samtidig med
lethed.
De indbyggede krumninger er med til at gøre rygsøjlen stærkere end en
lige søjle. Der er overtryk i bruskskiverne. Det giver en fjedren i
rygsøjlens længderetning. Og da trykket stiger i bruskskiverne,
når rygsøjlen bøjes i en eller anden retning, vil den af sig selv søge
tilbage til sin egen facon med en stabilitet, en selvopretningskraft,
kaldt ”resillience”, af en betydningsfuld størrelse, som belyses
nedenfor.
De talrige ledbånd, der omgiver hvirvlerne, bidrager til
fjederfunktionen. De, som har prøvet at skære i råt kød med sener og
led, ved, hvor man skal file for at komme igennem.
Fjederkonstruktioner
er noget af det stærkeste, man har, i følge arkitekters erfaring. Hvis
man fx lavede et færgeleje af det bedste massive
materiale ville det splintres, men byggede man udfra en
fjederkonstruktion , ville det kunne holde.
Rygsøjlen har så bred en margin for, hvad den kan tåle, at den kan
fungere uden smerter, trods mange af de defekter, der kan findes.
|
|
3. De bærende strukturers placering i kroppen:
|
Kroppens
vægt bæres af hvirvellegemer og bruskskiver, som ligger
|
i
centrum af kroppen i lændeniveau.
|
Alle rygpatienter her i min
praxis er bleven spurgt: "Hvor dybt forestiller du dig, ligger det,
som bærer dig, hvirvellegemer og bruskskiver, i kroppen i lændeniveau
i forhold til huden på ryggen og på maven?”
Med hænderne rører de samtidig huden de pågældende steder.
98% af de
adspurgte tror at det er tæt ved ryggens hud, netop der, hvor musklerne
trækker, ofte krampagtigt, i forskellige retninger. En meget utryg,
ustabil fornemmelse, som øger deres spændinger, muskelforsvaret.
|
|
4. Nogle vigtige fjederegenskaber, som rygsøjlen også har:
|
Den
bevæger sig som en helhed: alle led er involverede, hvert led
bevæger sig kun få grader. Leddene hjælper hinanden.
Når
rygsøjlen belastes lige igennem sin længderetning, er den meget stærk,
men hvis den belastes ude af sin egen facon, viger den, må holdes af
muskler for ikke at bøje mere.
I lodret stilling er rygsøjlen stærk nok til at bære kroppen uden hjælp
af muskler: Studier viser 0 muskelaktivitet omkring den. Så snart man
bevæger sig, går musklerne i gang. Dvs. musklerne er til handling,
respekterende, og i samarbejde med rygsøjlens egen stabilitet.
Benenes
led fungerer som et gyroskopisk ophæng til rygsøjlens fjeder, ligesom
ophænget til et skibskompas, tilladende rygsøjlens fri balance.
Muskelforsvaret forhindrer dette fine samspil mellem ben og ryg ved at
bremse den frie bevægelighed i hofteled og ofte videre ned. Herved
flyttes bevægelse, der skulle opfanges i benene, til lænden, som
muskelforsvaret samtidig søger at fixere. Det vil sige, at her sker bevægelse
under samtidig kompression. Det er store kræfter, det drejer sig om, en
betydelig extra belastning. Derfor er det så vigtigt hurtigst muligt at
sætte ind mod muskelforsvaret.
|
|
Hvordan kan vi sætte ind mod muskelforsvaret?
|
Nogle gør det ved træning, hvor de tvinger de spændte muskler til
dynamisk arbejde. Det giver en vis ekstra belastning, men at det tåles
af mange, viser igen, hvor stærk rygsøjlen er.
Med Eutoni lærer patienten,
eller hellere eleven, selv at løse forsvaret uden at øge tryk og skæve
belastninger af led. For at samarbejde med rygsøjlen øves at blive
bevidst om rygsøjlens placering i kroppen og dens længderetning med
fortsættelse ud af hovedet og ud fra bækkenet. Først øvet i hvile og
derefter at tage det med sig i funktion. Med øvelse bliver det til en
hurtig programmering inden selve handlingen. Det passer fint med
nervesystemets måde at fungere på. Det er helt anderledes end bevidst
med muskler at søge at holde rygsøjlens sammenhæng, hvilket aldrig
bliver så fintmærkende og økonomisk, og ikke kan undgå at øge
trykket på de bærende strukturer. Finindstillingen bliver særlig
vigtigt for de få procent af rygpatienterne, der har en svaghed, som fx
akut discus prolaps, tryk på nerver, metastaser eller osteoporose.
Mange patienter har været ude for behandlere, som har brugt udtryk, der
gør én utryk, som fx at hvirvler var ustabile, låste, havde
forskubbet sig, skulle sættes på plads. Disse udtryk er uheldige,
fordi de giver patienten en følelse af afhængighed af andres indgriben
og øger ængstelse. Om udtrykkene beskriver noget reelt, er svært at
afgøre, da vi jo ikke kan se derind. Min erfaring er, at de problemer,
der blev hentydet til, går i ro af sig selv, når muskelforsvaret
bliver løst - sikkert igen en fjederfunktion.
|
|
Baggrund for denne artikel
|
Denne
artikel er baseret på 55 års erfaringer med Eutoni og samarbejdet med
rygpatienter, hvilket er særligt afgørende, fordi de ofte umiddelbart
på smerteniveauet kan registrere, hvad der virker rigtigt. Med til
erfaringerne hører, at man aldrig bliver udlært, der dukker stadig
overraskelser op.
Vigtige har desuden været studier af hel rygsøjle på Instituttet for
Funktionel Anatomi på Panuminstituttet. De har på mange måder bekræftet
de kliniske iagttagelser.
En
stålfjeder, der i længde og stabilitet svarer ret godt til en
menneskelig rygsøjle, fremstillet til det pædagogiske formål, at
anskueliggøre rygsøjlens egenskaber som fjeder, har også givet værdifulde
informationer.
Det kan tilføjes, at Tom Bendix i sin statusartikel om Ondt i ryggen,
(Ugeskrift for læger 2001, 4994-8), konkluderer, at de bedste
behandlingsresultater har de, der satser på "fear avoidance".
Denne artikel bekræfter og uddyber dette.
|
|