Bachelor i Dansens Æstetik og Historie på Institut for Idræt, KU.
Arbejder i privat praksis med undervisning af små hold og eutonibehandling ved somatiske problemer, og ved stressrelaterede symptomer.
Har undervist på videregående uddannelser.
Langvarig erfaring med undervisning på rygskole og med undervisning af personer med senerhvervet hjerneskade i en kombination af afspænding og sang.
Eutoni
kunsten at være i balance
Eutoni er en stille meditativ metode, hvor du får tid og ro til at få kontakt med dig selv og dine bevæge- og spændingsmønstre. Din kontakt til omgivelserne vil blive konkret skærpet gennem bevidstgørelsen af berørings- og ledsansen f.eks. ved anvendelse af forskellige redskaber som bolde, bambuspinde og kastanjer. At være tilstede og nærværende i det vi gør er en målsætning i Eutoni, samtidig med at kroppens tonus reguleres. Vi lægger også fokus på holdning , hvilestillinger og hverdagsbevægelser i løbet af undervisningen. Da vi arbejder i små grupper er der mulighed for at tage hensyn til deltagernes behov.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre,
om du kan komme med på et allerede oprettet hold,
eller hvordan du kan få en eller flere enetimer.
Henvendelse og yderligere oplysninger:
Eva Gisel Frydensberg
Polarvej 12,
2900 Hellerup
Tlf. 24 65 14 03,
E-mail: eva(a)gisel.dk